Website Logo
Isplan
Isplan for Arena
Isplan for Hal 2
RSIK Kunsten
RSIK Auktioner
Left_Top_12000
Left_Middle_12000
Left_Bottom_12000

Velkommen til Rødovre Ishockey Klub

Fotos med Staal
skrevet af Jørgen Illemann
[30-08-2010]
Succes da Dansk Ishockey Unions hvervekampagne bragte Kim Staal til Rødovre for at tale med byens yngste og lære dem et par ishockeytricks. Trænere og ledere fra RSIK samt tyrenes Steffen Klarskov, Morten Andreasen og Michael Smidt, stillede søndag eftermiddag op, for i samarbejde med Kim Staal og DIU, at fremme kendskabet til ishockey hos kommunens yngste. En stort anlagt road-tour med Kim Staal som trækplaster skal rundt i landets 16 ishockeyklubber.

Kim Staal som efter knæskade er opereret og under genoptræning, var ikke i tvivl om at han ville med rundt for at fortælle om ishockey for de yngste i hele landet. "Som elitesportmand glemmer man engang imellem alt det grundlæggende og frivillige arbejde der bliver gjort i klubberne, ostemadderne, termokanderne og forældrenes utrættelige engagement" fortæller Kim Staal og fortsætter: "Det har været sundt for mig at gense dette og jeg må tilstå at mit engagement i denne sag bare er vokset og vokset frem mod turneens start."

Den nu 32-årige Kim Staal glæder sig til resten af turneen, da han faktisk er ret ubekendt med de fleste skøjtehaller her i landet. "Jeg har spillet kvalifikation til eliteserien i Herlev men flyttede allerede til Malmø i Sverige som 16-årig, så jeg glæder mig til at besøge alle de skøjtehaller i landet som jeg endnu ikke har set" slutter han.

Se billederne her eller klik på billedet 'Fotos med Staal' ude i højre side
http://www.innocent.dk/kunder/kimstaal/

Ordinær generalforsamling i RSIK
skrevet af Jørgen Illemann
[24-08-2010]
Ser nu, at af en eller anden grund er opslaget fra 3 august, omkring inkaldelsen til vores ordinære generalforsamling, blevet slettet i nat.
Indkaldelsen bliver derfor genopslået pr. 3 august, med en nats udeblivelse, i henhold til vedtægterne.

RSIK indkalder til ordinær generalforsamling

Mandag d. 6 september 2010 kl. 19:00 i klublokalet.

Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Ændringsforeslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

På bestyrelsen vegne

Jørgen Illemann
Formand

Er du vores nye ishockey talent i Rødovre ???
skrevet af Jørgen Illemann
[26-08-2010]
Er du måske 'den nye Kim Staal' eller et andet nyt ishockey talent, eller har du bare lyst til at stifte bekendtskab med en sport fyldt med action og tempo.

Så mød op i Rødovre Skøjte Arena på søndag d. 29 august kl. 13:30.

Her har du mulighed for at opleve ishockey sporten på tætteste hold, når landsholdets store profil gennem mange år, Kim Staal, lægger vejen forbi Rødovre Skøjte Arena. Kim vil være flankeret af 4 af de største profiler fra Rødovre Mighty Bulls eliteserie hold. Kaptajn Michael Smidt, Morten Andreasen, Kasper Jensen samt Steffen Nielsen vil ligeledes være der for at hjælpe dig i både omklædningsrum og på isen.
Tag mor/far, mormor/morfar, farmor/farfar med, eller hvem der har tid til at følge dig ned i hallen. RSIK byder på kaffe og sandwich til mor og far, mens du 'træner/leger' med de kendte. Efterfølgende byder vi på lidt frugt, samt noget at drikke, når du er færdig på isen. Det er ligeledes mulighed for, at blive fotograferet med idolerne, samt at indhente en autograf.

Vi glæder os til at møde dig og din familie og håber på, at netop du, er en af vores fremtidige ishockeymedlemmer i Rødovre.
Spil ishockey med Kim Staal

Klubaften hos Rex Hockey
skrevet af Jørgen Illemann
[10-08-2010]
Rex hockey holder klubaften, kun for RSIK medlemmer, hvor der vil være gode tilbud på en masse hockeyudstyr. Som medlem af RSIK får du denne aften 20% på alle ikke nedsatte varer.
Rex hockey holder begge deres butikker åbne:

Torsdag d. 12 august kl. 17:30 - 21:00

Butikkerne ligger på henholdsvis:
Maxhockey: Roskildevej 246 i Rødovre og
Rexhockey: Marielundvej 47 i Herlev.

VIGTIGT! - VIGTIGT! - VIGTIGT!
skrevet af Jørgen Illemann
[25-05-2010]
Fernandofest afslutningen er flyttet til en ny dato som er:

Torsdag den 17. juni 2010 kl.18.00

i klublokalet på 1.sal
Husk at give besked til jeres holdleder med hvor mange I kommer.

Med venlig hilsen
bestyrelsen

frem >>
Hockeyspiller for en dag - Se mere her
Right_Middle_6000
Right_Bottom_6000
Rødovre Skøjte Arena, Rødovre Parkvej 425, 2610 Rødovre